Skolereformen i 2013 får ofte hele skylden for folkeskolens massive problemer, men den kom ikke ud af det blå, skriver Niels Chr. Sauer.

Den var kulminationen på mere end 30 års afmontering af skolens forankring i lærerstanden til fordel for en topstyret virksomhed, der har vist sig at have svært ved at løfte sin opgave som den vigtigste, samfundsbærende institution.

Skolens fælles oplevelseskultur fortrænges ifølge ham af en individuel præstationskultur med fokus på måleligt output og åndelig forarmelse og mistrivsel til følge.

Niels Chr. Sauer beskriver folkeskolen indefra. Det kan han gøre i kraft af sin tilstedeværelse som lærer i folkeskolen fra 1975-2016 og som medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i to perioder, senest 2008-16.

Hans iagttagelser af skolepolitik og pædagogik – især siden begyndelsen af 1990’erne – sættes i perspektiv af skolepolitiske begivenheder og personlige oplevelser.

Sauers beretning har karakter af vidnesbyrd og rummer en opfordring til medborgerne, men også konkrete bud på nødvendige opgaveløsninger og overraskende pointer, der peger fremad mod en mere fri, åben og lystbetonet skole.

Han peger desuden på tre felter, der har affødt nogle af de lykkeligste stunder i hans eget lærerliv.