Gennem breve, historier, essays og digte kredser forfatteren til denne bog om opfattelsen af samtiden som en forvirret eufori, en mærkelig feber, et liv i en evig ungdom, som om en kraft udefra, ingen kan standse, er kommet ind i verden.

Som om vi nu er nået til en grænse, den yderste grænse, jorden, lyset og mørket, som om vi har mistet evnen til gribe nuet, måske fordi der ikke længere er et nu at gribe og give et udtryk? Måske fordi der ikke længere er nogen ungdom, nogen fremtid, nogen drømme?

Disse tekster bevæger sig i to retninger. Én hvori der rapporteres om undtagelseslignende tilstande i land og by. En anden der fører de tomme hænder ind i den frie tid.