Uddannelse pædagogik dannelse

Om METODEFRIHEDEN og dens fjender

Holger Henriksen

Om METODEFRIHEDEN og dens fjender handler om forholdet mellem politik og pædagogik. Artiklerne er skrevet som indlæg i de sidste 35 års debat om skolen. De seneste er af helt ny dato.

Artiklen “Pædagogikkens frihedskamp” er nyskrevet og må læses i lyset af Gert Biestas og Carl Anders Säfströms pædagogiske manifest fra 2010, som Holger Henriksen selv har oversat. Manifestet publiceres i denne bog således for første gang på dansk.

Artikelsamlingen er blevet til under indtryk af tragedien i Oslo og på Utøya, Norge, 2011, og ikke mindst 1900-tallets totalitære bevægelser samt erkendelsen af, at børn og unge gennem indoktrinering og manipulation så let lader sig mobilisere af disse bevægelser.

Skolen er de senere år i stigende grad blevet underlagt politiske og økonomiske interesser. Den demokratiske samtale er truet og deltagerdemokratiet nød- lidende. Artiklerne forholder sig til den sammenhæng, der ifølge Holger Henriksen bør være mellem undervisningsbegrebet, oplysningen og skolens opgave, det deliberale demokrati og de historisk hårdt tilkæmpede menneskerettigheder.

Holger Henriksens ærinde med denne udgivelse er således at fastholde og videreudvikle en politisk kultur og bidrage til et oprør mod konkurrenceskolen og markedets anonyme magt.

ISBN 978-87-985833-6-3

Forlaget FJORDAGER

Sideantal: 148

Udgivelse: Februar 2012

1. udgave, 1 oplag.

DKK 169,00

Køb den hos din lokale boghandler eller køb her

Om forfatteren

Holger-Henriksen_400px.jpg

Holger Henriksen

Holger Henriksen (f. 1931) er forfatter og tidligere lektor og central studielektor i pædagogik. Han har med sin undervisning, ved foredrag og bogudgivelser bidraget bidraget væsentligt til skoletænkningen og den pædagogiske debat i Danmark. Holger Henriksen har haft en livslang optagethed af skolens demokratiske opgave, og samtalen er det centrale begreb i hans tænkning. Han har forsøgt at videreudvikle Hal Kochs begreb om samtale og beskæftiget sig med Jürgen Habermas’ teori om kommunikativ kompetence og oplysning. Henriksen var senest ansat ved Haderslev Statsseminarium og sideløbende hermed central studielektor i pædagogik ved direktoratet for folkeskolen, seminarier m.v. i undervisningsministeriet. Han er forfatter til mere end 10 bøger, hvoraf den mest kendte og anvendte er ”Samtalens mulighed”, der udkom i hele fem udgaver – seneste i 2005.

Bøger af Holger Henriksen

Erindring og eftertanke

Holger Henriksen

Om METODEFRIHEDEN

Holger Henriksen

Forlaget FJORDAGER

Bøger om uddannelse, pædagogik, dannelse

Forlaget FJORDAGERs ambition er at udgive bøger, der kan stimulere debatten om uddannelse, pædagogik og dannelse. Bøgerne kan købes her:

 

Forlaget FJORDAGER

Hulvejsbakken 21

5330 Munkebo

Telefon 6610 7575

erik@fjordager.com

Følg os på Facebook