TAG ANSVAR er en personlig beretning om at elske folkeskolen, højskolen og lærerseminariet og komme til skade på gymnasiet, universitetet og university college. Det er også en faglig fortælling om forskellen på den individualiserede, akademiske kultur, managementkulturen og den folkelige fællesskabskultur. Men det er først og fremmest en politisk fortælling om at have og give modet til at handle og tage et ansvar. At insistere på at være en fagpersonlighed.

”Gid fanden havde taget det sidste årti. Hvordan kunne en flok embedsmænd slå en hel praksiskultur ihjel på nul komma dut? Pludselig var der kun foragt for, at pædagogisk praksis altid indeholder dilemmaer, paradokser, konflikter, uenigheder, kritik, snot, blod og uforudsigelighed.”

”Folkeskolereformen er ikke et virkeligt, praktisk og pædagogisk projekt, da praksis i pædagogisk forstand er initieret af vilje, pligt og fornuft. Pligten som – i Grundtvigsk og Kierkegaardsk forstand – er en kærkommen, lystfyldt træden i karakter i forhold til den opgave, som mennesket har fået. Den opgave, som det er at realisere det almene, om end vi ikke kan vide, hvad det almene er. Det almene kan alene søges i selvbevidsthedens indtryk og udtryk; i erfaringen. Praksis kan ikke findes i folkeskolereformens videnskabe-lige, angelsaksiske empiri- og evidensforståelse, og denne dogmatiske videnskabsopfattelse gør ikke mennesket fremadrettet, innovativ og kreativ. Det gør alene den fundamentale, menneskelige frihed og det menneskelige ansvar.”

”På trods af at jeg var godkendt lektor, kunne jeg efterhånden ikke længere i min undervisning selv vælge litteratur, temaer etc. Den vurdering overlod ledelsen ikke længere til en lektorgodkendt kandidat i pædagogik, der fejlagtigt kunne tro, hun var en fagpersonlighed. Systemteorien erstattede nu den didaktiske faglighed.”

”Læringsprocesser er per definition usynlige og individuelle. Vi hverken kan eller skal se ind i hinandens hoveder. Vi kan til gengæld planlægge en synlig undervisning, der giver eleverne mulighed for at møde et indhold, en sag.”

”Mød mig på trappen til Christiansborg ...”