Fremsynet folkeskole
Jakob Jespersen
En bog om demokratisk fornyelse
Kloden er et garnnøgle af forbindelser. Verden er dybt sammenvævet i tid og rum. De politiske beslutninger, vi tager i dag, har konsekvenser for generationer langt ud i fremtiden, for mennesker i andre lande og for den biosfære, som vi uløseligt er forbundet med.
Men disse tre interessegrupper – fremtiden, verden og livet på Jorden – har ingen stemmer i vores nuværende politiske system. I Danmark eller i andre lande. Og det kan ifølge forfatteren ses på beslutningerne.
Grundloven blev skrevet i 1848, og det demokratiske system har ikke ændret sig meget siden da. Men det har verden. Derfor må demokratiet ifølge ham udvikles, så det matcher den forbundne virkelighed, vi lever i. For vi ved, siger han, at finanskriser og pandemier vil ramme os. Vi ved, at vi er på vej ind i et klimakaos, at arter uddør som aldrig før, og at vi stadig har omkring en milliard mennesker, som går sultne i seng. Vi ved, at det er uholdbart, og at de eksisterende systemer ikke kan magte situationen. Men hvad skal vi sætte i stedet?
Jakob Jespersens LIVSDEMOKRFATIET kommer med forslag til demokratiske strukturer, som lægger op til debat og som måske vil kunne hjælpe os. Læs om forfatterens grundigt udfoldede idéer om et nationalt andetkammer på 180 medlemmer bestående af repræsentanter for fremtiden, for verden og for livet på Jorden, et ikke-hierarkisk globalt netværksstyre og et folkeligt og repræsentativt verdensparlament. “Jakob Jespersens bog er et væsentligt bidrag til vores forståelse af svaghederne i det politiske styring af den moderne verden. Jespersens forslag til hvordan tingene kunne se ud i en mere oplyste og demokratiske verden inspirerer til konstruktiv nytænkning.”
J.T. Ross Jackson, dansk/canadisk økonom, forfatter og filantrop. Ross Jackson er uddannet i fysik, business administration og operationsanalyse.
”Vi skelner mellem demokratier og autoritære systemer. Og det er vigtigt. Men demokratierne er også ved at ødelægge livet på jorden. Natur og fremtid har ikke meget at skulle have sagt i demokratiske processer. Hvordan giver vi livet på jorden og de fremtidige generationer formel demokratisk indflydelse? Det er den opgave, Jakob Jespersen stiller sig i en helt central og nødvendig debat. Ikke alt er realistisk, vil mange læsere mene. Men er det realistisk at køre videre med systemer, der er ved at ødelægge kloden? Blandt bogens kvaliteter er dens helt konkrete eksempler på, at andre modeller kan fungere.”
Knud Vilby, dansk journalist, forfatter og rådgiver. Vilby er tidligere chefredaktør for dagbladet Information. Han har tidligere også været formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Forfatterforening og Socialpolitisk Forening.
Jakob JespersenJakob Jespersen (f. 1948) er uddannet lærer og forfatter til flere artikler om miljø, livet på Jorden, fremtiden og globale problematikker og til bogen ”Fremsynet Folkeskole – et dannelsesideal for det 21. århundrede” (2015) på Forlaget FJORDAGER. Jakob Jespersen har i mange år arbejdet som konsulent og blandt andet været primus motor i udviklingen af ”Doing Democracy” – et alsidigt program for et aktivt demokrati på landsbyniveau i Nepal. I mere end 20 år har han arbejdet med lokalsamfundsudvikling i landsbyer i Zimbabwe og Nepal. Senest har han arbejdet som konsulent inden for beslægtede områder. I 2017 stiftede han sammen med andre foreningen Levende Demokrati Næstved, som arbejder for øget borgerinddragelse. |
Jakob Jespersen
Jakob JespersenJakob Jespersen (f. 1948) er folkeskolelærer og har mange års undervisningserfaring med børn og unge i Danmark og Zimbabwe og med unge og voksne i Danmark og Nepal. Han har udviklet undervisningsmaterialer inden for bl.a. miljøbelastning, tilpasset teknologi, landbrug og lokaldemokratiudvikling. I tilsammen 15 år har han fungeret som rådgiver for udvikling på landet i Zimbabwe og Nepal. I Zimbabwe var han byggeleder på et demonstrationscenter for tilpasset teknologi i Zimbabwe og for et grønt spildevandssystem i Danmark. I en årrække har han bidraget med artikler i skolemagasinet Opinion og senest også i fagbladet Folkeskolen. |