I en tid med tiltagende antihumanistisk kontroltrang forsøger Brian Degn Mårtensson fra et filosofisk perspektiv at kalde på en pædagogisk opmærksomhed.

Forfatteren insisterer på, at søgen efter viden først og fremmest er udtryk for et behov for indsigt i det værende, i alt hvad vi er for og med hinanden. Altså i sin rene form et udtryk for altruistisk engagement og indlevelse i sociale fællesskaber.

Pædagogikken må ikke forsimple opdragelsen til at være en tilpasning til nogle mere eller mindre tilfældigt påståede fremtidsvilkår, skriver Brian Degn Mårtensson.

– Derimod ser den bagud og ihukommer, at opdragelse i grunden kun kan være et forsøg på at fortælle den opvoksende generation, hvad vi som kultur og menneskehed indtil videre har foretaget os. Desuden medfører menneskets krydsende tidslighed et ansvar for både nuværende og kommende generationer, såfremt det forudsættes, at mennesket er et elskeligt væsen. Og gør man ikke det, giver pædagogik ingen mening.

Bogens tekster er skrevet i en dramatisk tid for dansk pædagogik og uddannelsespolitik, og i det lys behandles en række aktuelle faglige diskussioner, kontroverser og kampe mellem forskellige fagpersoner og positioner. Der er ifølge forfatteren brug for et stærkt og vedholdende forsvar for demokrati, åndsfrihed og ytringsfrihed.