
ISBN: 978-87-94448-06-2
Forlaget FJORDAGER
Sideantal: 452
Udgivelse: 1. augsut 2026
1. udgave, 1 oplag.
af Thomas Aastrup Rømer.
Thomas Aastrup Rømer holder øje med det, der rører sig i pædagogik og skolepolitik.
Denne bog er tredje bind i værket "PÆDAGOGISKE STEDER - oplevelser, eftertænksomhed og tanke", som fokuserer på de pædagogiske og
uddannelsespolitiske emner, der optog sindene i perioden 2017-25.
Med sit arbejde og sit forfatterskab har Rømer gennem de seneste to årtier været meget medvirkende til at skabe opmærksomhed om pædagogikkens væsen, alle dilemmaerne, men også alt det, der undergraver pædagogikken.
Han skriver i et enkelt og floskelfrit sprog og mestrer både den stringente, flerfoldige analyse, den bidende kritik, det poetiske udtryk, og det satiriske svirp.
Bind 1 og Bind 2 handlede om henholdsvis oplevelse og analytisk eftertænksomhed. I dette Bind 3 er der fokus på “tanken sted”. Her sættes de to første binds temaer i forbindelse med mere grundlæggende refleksioner over pædagogikkens begreber.
Der er omfattende undersøgelser af både lærings- og undervisningsbegrebet, af dannelse og karakterdannelse, af romantikkens effekter og af nogle internationale diskussioner af pædagogisk teori.
Der er også undersøgelser af nogle af de politiske, historiske, filosofiske og teologiske emner, som har relevans for, hvordan de pædagogiske institutioner har udviklet sig. For pædagogikkens steder.
Dermed møbleres et “tankens sted”, som spiller sammen med både “oplevelse” og “eftertænksomhed”.

Thomas Aastrup Rømer
Thomas Aastrup Rømer (f. 1963) er cand. scient. pol. Han arbejdede fra 2008 til 2023 som lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. I dag er han tilknyttet tænketanken Prospekt. Tidligere arbejdede han 14 år som lærer ved Peter Sabroe Seminariet i Aarhus.
Thomas Rømer har udgivet adskillige bøger om pædagogik. Senest bogen "I skolereformens kølvand - kritik, justering og forstærkning" på forlaget FJORDAGER. Før dette et hovedværk: "Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering" på forlaget KLIM, 2022. Et andet hovedværk er ”Pædagogikkens to verdener” (Aalborg Universitetsforlag 2015). Desuden har han sammen med professor Lene Tanggaard og professor Svend Brinkmann redigeret antologien ”Uren pædagogik 1” (Klim, 2011), Uren pædagogik 2 (Klim 2014) og Uren pædagogik 3 (Klim 2017).
Thomas Aastrup Rømer har desuden bidraget med talrige artikler til den hjemlige og den internationale debat om uddannelsesteoretiske spørgsmål og kronikker, avisindlæg og blogindlæg om politiske og pædagogiske emner.
OPLEVELSENS STED – Ballade, kaos og drys
Thomas Aastrup Rømer
EFTERTÆNKSOMHEDENS STED – Analyser og beretninger
Thomas Aastrup Rømer
TANKENS STED – Undersøgelser, filosofi og bøger
Thomas Aastrup Rømer
Forlaget FJORDAGERs ambition er at udgive bøger, der kan stimulere debatten om uddannelse, pædagogik og dannelse. Bøgerne kan købes her:
Dette websted bruger cookies og lignende teknologier til at levere og løbende forbedre vores tjenester. Du kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre dit samtykke med fremadrettet virkning.