Uddannelse pædagogik dannelse

Krisen i dansk pædagogik

Thomas Aastrup Rømer

- EN UPRAKTISK BLOG

Thomas Aastrup Rømer skriver på en gang udtryksfuldt, nænsomt, stringent, klart, kritisk, idealistisk, rebelsk og med stor sandhedskraft om emner, der spænder fra pædagogik og kærlighed til kontraktstyrede systemer med totalitære tendenser.

Bange for sit eget skind er han ikke. Han kritiserer frejdigt “størknede monarkistiske strukturer” i uddannelsesverdenen og “den magtfulde intelligentsia” for at have blikket rettet mod fjerne lister og abstrakte begreber. Med fare for at miste anseelse, meritering og position går han end ikke af vejen for at kritisere navngivne personer og overordnede i en saglig strid.

Der er blandt andet hug til Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, læreruddannelsen, Fremtidens Skole i Odense, OECD’s skolesyn, LP-metoden, VIA, frygten og tavshedskulturen, Silkeborg Kommune, Ny Nordisk Skole, Canada-begejstringen og til fremtrædende personer i skole- og uddannelsesdebatten: Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Stefan Hermann, Andreas Rasch-Christensen, Per Fibæk Laursen, Claus Holm og Niels Egelund. Men der er også engagerede forsvar for mennesker og kolleger, der har været udsat for uretfærdigheder i de seneste år, f.eks. lærerne i Odense, Linda Maria Koldau og i forbindelse med tvangsforflyttelsen af børnelitteraturforskerne og fyringstruslerne mod tre pædagogiske filosoffer på DPU.

Pædagogik er ifølge Thomas Aastrup Rømer diskussioner og praksisser, der vedrører et menneskes indvielse og tilblivelse i en levende kulturs dialoger. Men i stedet har vi fået en karikatur af en pædagogik, der ødelægger store dele af, hvad man kunne kalde en dansk eller en europæisk pædagogisk tradition.

Evidenstænkningen har på ganske få år placeret sig i dansk pædagogik og uddannelse med hegemonisk status. Den pædagogiske teoridannelse domineres af den såkaldte systemteori, der opfatter alt som lukkede kognitive funktionssystemer, og som derfor afskyr virkeligheden som negativt ladede magneter. Dannelse reduceres som så meget andet virkeligt til et kommunikationstrick.

Der findes i dette lys ikke noget fælles, ingen egentlig samtale, men kun lukkede selvrefererende systemer, der irriterer hinanden, skriver Rømer. Ingen fag, ingen kultur, intet fællesskab, ingen fornuft, ingen historie, ingen kærlighed, ingen frihed, ingen børn, ingen jord, ingen skønhed, ingen skabelse. Ingenting. Kun systemer og metoder. Fra pædagogik til didaktik, evidens og metode. Fra fællesskab til funktion. Fra pædagogik til metode uden tænkning og etik. Det er en farlig rejse.

De i alt 80 indlæg i denne bog, der er blevet til hen over de seneste to-tre år, har løbende været publiceret for et relativt smalt publikum på fagbladet Folkeskolens hjemmeside. Der er indlæg af meget varierende længde og karakter lige fra lange analyser af hele forfatterskaber til små pædagogiske digte. Der er både analyserende, polemiske, dagsaktuelle, kontemplative og undersøgende essays.

ISBN 978-87-985833-1-8

Forlaget FJORDAGER

Sideantal: 376

Udgivelse: Marts 2013

1. udgave, 1 oplag.

DKK 249,00

Køb den hos din lokale boghandler eller køb her

Om forfatteren

Thomas-Roemer_400px.jpg  

Thomas Aastrup Rømer

Thomas Aastrup Rømer (f. 1963) er cand. scient. pol. Han arbejdede fra 2008 til 2023 som lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. I dag er han tilknyttet tænketanken Prospekt. Tidligere arbejdede han 14 år som lærer ved Peter Sabroe Seminariet i Aarhus. 

Thomas Rømer har udgivet adskillige bøger om pædagogik. Senest  bogen "I skolereformens kølvand - kritik, justering og forstærkning" på forlaget FJORDAGER. Før dette et hovedværk: "Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering" på forlaget KLIM, 2022. Et andet hovedværk er ”Pædagogikkens to verdener” (Aalborg Universitetsforlag 2015).  Desuden har han sammen med professor Lene Tanggaard og professor Svend Brinkmann redigeret antologien ”Uren pædagogik 1” (Klim, 2011), Uren pædagogik 2 (Klim 2014) og Uren pædagogik 3 (Klim 2017).

Thomas Aastrup Rømer har desuden bidraget med talrige artikler til den hjemlige og den internationale debat om uddannelsesteoretiske spørgsmål og kronikker, avisindlæg og blogindlæg om politiske og pædagogiske emner.

Bøger af Thomas Aastrup Rømer

Ballade i pædagogikkens forsamlingshus

Thomas Aastrup Rømer

Færgen

Thomas Aastrup Rømer

Pædagogiske landskaber

Thomas Aastrup Rømer

Krisen i dansk pædagogik

Thomas Aastrup Rømer

Profil af forfatter

Thomas Aastrup Rømer

Thomas Aastrup Rømer (f. 1963) er cand. scient. pol.

Han arbejdede fra 2008 til 2023 som lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet. I dag er han tilknyttet tænketanken Prospekt.  Tidligere har han været ansat 14 år som lærer ved Peter Sabroe Seminariet i Aarhus. Thomas Aastrup Rømer har udgivet flere bøger om pædagogik. Senest har Rømer udgivet bogen "I skolereformens kølvand - kritik, justering og forstærkning" på forlaget FJORDAGER. Før dette et hovedværk: "Skolens formål - dannelse, splittelse og uniformativering" på forlaget KLIM, 2022. Et andet hovedværk er ”Pædagogikkens to verdener” (Aalborg Universitetsforlag 2015). 

Desuden har han sammen med professor Lene Tanggaard og professor Svend Brinkmann redigeret antologien ”Uren Pædagogik 1” (Klim, 2011), Uren pædagogik 2 (Klim 2014) og Uren pædagogik 3 (Klim 2017). I 2013 udkom ”Krisen i dansk pædagogik – en upraktisk blog” (Fjordager).  Thomas Aastrup Rømer har desuden bidraget med talrige artikler til den hjemlige og den internationale debat om uddannelsesteoretiske spørgsmål og kronikker, avisindlæg og blogindlæg om politiske og pædagogiske emner.

Forlaget FJORDAGER

Bøger om uddannelse, pædagogik, dannelse

Forlaget FJORDAGERs ambition er at udgive bøger, der kan stimulere debatten om uddannelse, pædagogik og dannelse. Bøgerne kan købes her:

 

Forlaget FJORDAGER

Hulvejsbakken 21

5330 Munkebo

Telefon 6610 7575

erik@fjordager.com

Følg os på Facebook